Bidansen – Videnskabsthriller. Bind 2 i Vandabetrilogien

Når en honningbi vender hjem til boet og vil motivere andre til at flyve til den blomstereng, den har fundet, så kaster den sig straks ud i sin bidans. Også kaldet svansedansen.

På en af de lodrette vokstavle går i gang ved at bevæge sig i en ret linje, mens den svanser med bagkroppen og svirrer med vingerne. Så løber den tilbage til udgangspunktet og starter forfra. Næste gang løber den anden vej tilbage, og dansen gentages. Interesserede bier træder ind i dansen og følger dens bevægelser. Det motiverer flere til at danse med.

Hvad betyder det så?

Bien på illustrationen danser 45 grader i forhold til lodret. Det betyder, at blomsterne ligger 45 grader til højre for solen. Solen bevæger sig, så de 45 grader holder jo ikke længe, men det kompenserer danserbien for i sin dans. Hvis den lineære del af dansen varer et sekund, betyder det, at der er ca. hundrede meter til stedet.

Indimellem bliver danseren afbrudt af bier, der vil have en smagsprøve af den honning eller pollen, danseren har bragt med hjem. Undervejs i dansen rører de interesserede bier danseren med følehornene og fornemmer de dufthormoner, den udsender. Indholdet og mængde afhænger af, hvad danseren vil fortælle om sin opdagelse. Og jo mere energisk, bien danser, desto mere overbevisende virker den på de andre.

Dansen foregår i boets mørke, og danserens rytme forplanter sig til de andre som rystelser i tavlens cellevæggene. Det er derfor vigtigt for danseren, at vokset i cellevæggene fjedrer på den rigtige måde, og det varierer med temperaturen i boet og hvor tæt, dansen foregår på kanten af tavlen.

Nogle gange skal en bi danse sammen med danseren i fem runder, inden den er klar til at flyve til blomsterbedet. Andre gange skal der 50 runder til. Og kommunikationen sker i direkte konkurrence med andre dansende bier, der også er ivrige efter at fortælle deres historie.

NB! Kan vores viden om biers og andre sociale dyrearters kommunikation være vejen til en universel og ufejlbarlige kommunikationsmetode overfor mennesker?

Alle organismers reaktioner på indtryk fra omverdenen følger SOR-modellen. O’et midten er den organisme, der er tale om.

Bien, delfinen, mennesket har udviklet forskellige sanseapparater, der er relevante for deres overlevelse. Fx for syn, temperatur, smerte, tryk, hørelse, smag og duft. For bier er duftesansen meget vigtig, mens delfiner slet ikke har den sans. Når sanseapparatet udsættes for et indtryk (stimulus), sker der noget i organismen, som udmønter sig i en reaktion. For mennesker vil denne reaktion være en følelse, holdning eller handling. Vækkeuret ringer, og du vågner. Duften fra bageriet giver lyst til en kanelsnegl. Du får et kys på munden.

Hvert menneske modtager stimulus svarende til omkring 11 millioner bits per sekund og er nødt til at beskytte sig mod overbelastning. Kun en meget lille brøkdel slipper forbi filtrene.

Og selvom informationerne slipper gennem filtrene, er de i konkurrence med andre sanseindtryk, og kun et fåtal udmønter sig i handlinger.

NB! For at få succes med kommunikationen skal budskabet forbi filtrene og bagefter udkonkurrere de andre informationer.

Alle ønsker at blive hørt. Ved middagsselskabet, som underviser, reklamefilmen i biografen. Alle drømmer om at slippe forbi filtrene. Tre filtre spænder ben:

• Puha-filtret frasorterer uønskede eller ubehagelige informationer. Derfor ser rygere ikke antiryge-kampagner.
• For svært-filtret frasorterer informationer, der ikke umiddelbart forstås. Fx opgørelser fra skattevæsenet.
• Hvad rager det mig-filtret frasorterer uinteressant eller meget velkendt information. Fx husk at se dig for, når du skal over gaden.

Hvad, der opleves som puha, for svært eller ligegyldigt afhænger af modtagerens person og situation. Fx er duften fra restauranten sværere at modstå, når man er sulten.

NB! Alle drømmer om at kunne lægge filtrene ned, for vi vil alle gerne have vores budskab igennem.

Når du ser et reklamebudskab for anden gang, så er du en anden person og reagerer anderledes end første gang, du så det. Fordi første gang har ændret dig. Og sådan bliver det ved. Vi mennesker er et feedback system, hvor nye stimuli bygger videre på dine reaktioner fra tidligere påvirkninger. Undervejs i kommunikationsforløbet sænker filtrene paraderne mere og mere.

Repetitionen gør noget ved dig. Måske er du ligeglad i starten. Senere bliver du interesseret, men kritisk. Så forsvinder kritikken. Til sidst ender budskabet måske som din oplevede sandhed. Fx at elbiler er den mest klimavenlige løsning. At atomkraft er sort energi. At demokraterne i USA spiser børn.

NB! Det er gennem repetitionen, at manipulationen tager fat, især, hvis filtrene er nede.

”Når de er for mange i terrariet, bliver de pludselig aggressive og æder hinanden, selvom de er planteædere. Til sidst bliver de syge, svulmer op og dør, til der kun er få tilbage. Og så starter det hele forfra.” (uddrag fra barndomsnotater)

Når filtrene lukker for mange sanseindtryk ind, stresser det organismen, uanset om det er vandrende pinde, delfiner eller mennesker. Og det kan nå et punkt, hvor de pludselig opfører sig uforudsigeligt. Kaosteorien har en forklaring. Hvis man skræller matematikken væk, siger teorien groft sagt, at systemer kan befinde sig i tilstande, hvor meget små forskelle kan have afgørende forskelle på lang sigt (http://da.wikipedia.org/wiki/Kaosteori)

Computerspillene er lykkelige, når de spiller. De sociale medier er vanedannende. Hvad gør det konstante bombardement af indtryk ved mennesker, hvis filtrene sænkes ukritisk på grund af lykkehormoner? Bliver de syge, stressede, angste, voldelige?

NB! Hvad sker der med menneskehjerner, der har filtrene nede og bombarderes tilstrækkeligt med indtryk?

Hun havde gemt sig for sjov i skabet. Faren hørte det rumstere og hentede sin pistol, åbnede skabet og skød straks, han så hende. Et halvt sekund senere indså han, at det var datteren.

Din bevidsthed reagerer et halvt sekund langsommere end underbevidstheden. Det er med andre ord underbevidstheden, der fjerner filtrene og lukker informationen ind. Og får dig til reagerer spontant og følelsesmæssigt. Resten af livet har faren uden tvivl stillet sig selv spørgsmålet ”Hvorfor?”

Håndtering af sammenhængen mellem underbevidsthed og bevidsthed er afgørende for effektiv kommunikation.

Kommunikation handler om at levere overbevisende rationel argumentation for de følelsesladede beslutninger, den skaber.

NB! Manipulation handler om plante følelser hos modtageren. Bevidstheden er en efterrationalisering.

Hvis et reklamebudskab skal ankres i bevidstheden, skal modtageren vellykket gennem tre faser i budskabsformidlingen. Først skal scenen sættes, og modtageren gøres følelsesmæssig klar til at modtage budskabet med åbent sind. Dernæst skal selve budskabet præsenteres. Derefter skal der være ro, så det kan ankres til hjernen. I normale situationer er modtageren klar over, at det sker, fordi det foregår på det bevidste niveau.

Men det kan også foregå uden, at du bemærker det. I reklamens ungdom, deltog biografgængere uden at vide det i et eksperiment. De troede, de så en almindelig film. Det gjorde de sådan set også, men adskillige steder undervejs i filmen, havde man indsat små billedklip med en Coca Cola. Klippene var så korte, at ingen bemærkede dem, men underbevidstheden registrerede dem. Konsekvensen var en kæmpekø til baren efter forestillingen. Alle var sygeligt tørstige efter en cola uden at vide hvorfor. Denne form for skjult reklame var så effektiv, at den blev forbudt.

NB! Hvem kontrollerer alle videoer og reels på de sociale medier for denne form for skjult manipulation?

Troldefarme er virksomheder, der ernærer sig ved at manipulere holdninger gennem at poste falske budskaber på internettet og de sociale medier for kunder, som ønsker at manipulere folk. Denne service var meget udbredt i Ukraine ved sidste præsidentvalg, inden krigen brød ud. Deres organisation og arbejdsmetode er blevet beskrevet af journalister, der lod sig ansætte.

På hovedkontoret sidder supervisors, der indgår aftaler med kunderne og aftaler prisen.  I forbindelse med Ukraines valgkamp var prisen 5-7.000 dollars for 10.000 kommentarer postet på internettet. Targetologists sidder også på hovedkontoret og planlægger hvilke grupper, der skal fokuseres på i kommunikationen. Vedkommende udarbejder også lister over de budskaber og temaer, der skal benyttes. Technical specialists tilrettelægger arbejdsprocesserne og foretager computerarbejdet knyttet til kampagnen.

På troldefarmen er ansat et antal monkeys, der er de personer, som sidder ved computerskærmene og udfører det konkrete manipulationsarbejde. De opretter hver især mindst 7 falske personer/accounts kaldet trolde på de udvalgte sociale medier baseret på stjålne profilfotos. En god trold kan skrive 300 kommentarer på 4 timer. Det bliver til en del. 30% af alle posts i det Ukrainske valg menes at være postet af trolde.

NB! Konspirationsteorier og løgne kan købes for penge.